MØDE 3 – OPLÆG V/ HANNE LINDBLAD

Vi drømmer om, at bæredygtighed kommer til at gennemsyre Fabrikat på alle tænkelige måder. Vi arbejder på, at organisationen Fabrikat bliver et økosystem af sammenhængende funktioner, der skaber synergi og vækst, og ikke efterlader nogen former for ‘spild’. Derfor har vi inviteret en ekspert i cirkulær økonomi til at gøre os klogere på, hvordan en bæredygtig organisation kan tage form.

Den 6. april kl. 16.30

Vi inviterer alle, med interesse i Fabrikat, til vores næste arrangement, som finder sted fredag den 6. april på Sukkerfabrikken.
Vi har inviteret Hanne Lindblad til at komme og fortælle om bæredygtig
virksomhedsstruktur. Hanne Lindblad er bosat på Møn, selvstændig
foredragsholder og tidligere CEO for Call Me. Hun vil introducere os til en alternativ og moderne virksomhedsstruktur. På denne baggrund vil vi præsentere vores visioner for Fabrikat’s organisering og virke. Måden de enkelte ‘Fabrikanter’ tilknyttes Fabrikat er via et kompetencekort, der identificerer den enkelte i forhold til faglighed, aktivitet og funktion.

Det vil være muligt at købe medlemskab af Fabrikat og bestille oprettelse af kompetencekort, som introduceres på dagen.

Kl. 18.00 Vi afslutter med fællesspisning hos Vibe, der serverer veganske burgere (kr. 80) for alle, der har lyst.