Weaverbirds

Weaverbirds er en dansk social- ’en-kvindes’ vikle virksomhed med fokus på bæredygtighed i både de miljømæssige, sociale, æstetiske og etiske aspekter af produktionen. Weaverbirds laver håndvævet vikler af høj kvalitet inspireret af naturen. Størstedelen af produktionen finder sted i Uganda og alle materialer er veganske og bomulden er certificeret bæredygtigt af Cotton made in Afrika initiativet. Bomulden er dyrket af bønder med mindre end en hektar jord. Den er ikke genmodificeret og dyrket uden kunstvanding, høstet i hånden uden brug af kemisk defoliation, maskiner og børnearbejde og solgt til en fair pris. Selve viklen er produceret så CO2 neutralt som muligt, da den er håndvævet og alle rest materialer og off-cuts er genanvendt. Væverne arbejder under fair-trade forhold og modtager ud over en fair løn med tillæg, tilskud til transport samt gratis forplejning på væveriet. Væverne er sikret fast arbejde, nye vævere tilbydes videreuddannelse og vævere der ønsker at starte som selvstændige støttes økonomisk af Weaverbirds. Weaverbirds donerer endvidere årligt en del af overskuddet til projekter i Uganda og resten af verden.